100 følgere LynLit
100 følgere på Instagram
- 3 ord, 3 LynLit
Da jeg fik 100 følgere på Instagram (tak, peeps, det er awesome!), bad jeg folk kommentere med 1 ord. Jeg har udvalgt 3 forskellige ord og skrevet 3 LynLit ud fra dem. Enjoy!

Forældreintra
1 ny besked fra Eliksirunderviser i 4.HX
Jeg er blevet bedt om at gøre opmærksom på, at vi i dette skoleår tager hul på mere avancerede eliksirer, og at alle elever derfor bør medbringe egne handsker og beskyttelsesbriller.
Mvh. Budgrund Steensen, eliksirunderviser
1 ny besked fra Viceinspektør Svanefjer
Jeg må på det kraftigste opfordre jer til at tage en snak med jeres datter om hendes opførsel i eliksirundervisningen i går tirsdag. Det er på ingen måde i skolens ånd at kalde underviserne øgenavne, uanset hvordan deres beskyttelsesbriller ser ud.
Med venlig hilsen Hr. Svanefjer, Viceinspektør
1 ny besked fra Eliksirunderviser i 4.HX
Kære forældre! Da Frk. Steensen desværre måtte forlade jobbet efter de uheldige omstændigheder, tiltræder jeg som ny underviser i eliksir. Jeg ser frem til at lære alle jeres skønne børn at kende. Med henvisning til den tragiske hændelse i eliksirundervisningen, der førte til Frk. Steensens fratrædelse, må jeg på det kraftigste understrege vigtigheden i at påpege overfor jeres børn, hvor farlig svampesyre kan være.
Mange hilsner Girva Kørvel
1 ny besked fra Inspektør Harnival Otto
Jeg må med beklagelse meddele jer, at vi som skole ikke længere kan have jeres datter som elev, da hun gentagne gange har forbrudt sig mod skolens reglement både sikkerhedsmæssigt og i høflighedsøjemed. Hun vil blive udskrevet fra dags dato. Forudbetalt kontingent vil ikke blive tilbagebetalt.
Med venlig hilsen Inspektør Harnival Otto

Navle

Vandsikkerhed
Det var en af de sommerdage, hvor solen bankede ned og tiden syntes at stå stille. Bølgerne skvulpede næsten lydløst, selv mågerne kom kun med vage skrig fra tid til anden. I vandkanten legede et lille barn med sin spand og skovl, overvåget af vågent blik fra en af sine forældre, der lå henslængt på et håndklæde i sandet.
Boblen af idyl blev brudt idet et højt skrig steg fra vandets dyb og et væsen brød havets overflade med en kraft og en fart uden lige. Forældrene sprang forskrækket op, men det lille barn satte sig bare på numsen i vandkanten og kiggede nysgerrigt på en havfrue. Vandet blev hurtigt dybt, så kun havfruens overkrop stak op ad vandet, men spidsen af hendes hale piskede arrigt i overfladen.
”Hvad er det!?” skreg hun rasende og pegede på barnet.
”D-Det er min søn,” stammede moren forskrækket.
Havfruen knurrede vredt.
”Nej, det på hans arme!”
”Svømmevinger?” spurgte faren forvirret.
”De er livsfarlige!” skreg havfruen og hendes hale sprøjtede vandet højt op i luften.
”Nej, vi har netop givet ham dem på for at-”
”De. Er. FARLIGE!”
Havfruen hev svømmevingerne af barnet og så mildt på ham.
”Sådan. Pas godt på dig selv, lille menneske. Hej, hej.”
Barnets ansigt lyste op i et smil og han vinkede tilbage.
”Hej hej!”
Havfruen forsvandt lige så hurtigt som hun var kommet. Forældrene stod målløse tilbage.
”Se,” udbrød barnet glad og viftede med sine arme. ”Nu kan jeg meget nemmere svømme.”
Du kan læse mere om vandsikkerhed og badevinger hos svømmeakademiet YPISA.